Caktus’ musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke - det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres. Gruppen dannedes i Aarhus i 2017, og har siden da spillet mere end 40 koncerter rundt om i Danmark. Debut-udgivelsen ’Under Solen udkom i september 2020 og har fået mange roser med på vejen, bl.a. en Steppeulvs nominering som ’Årets Komponist’, en nominering til ’Årets Album’ ved Danish Music Awards Jazz 2021, og en plads på både Passive/Aggressive’s og Dagbladet Information’s årsliste over de 20 bedste danske udgivelser i 2020. Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Bandets medlemmer kendes fra bl.a. ”Yune”, ”Køs”, ”The New Family”, ”Bear With Me”, ”Narcosatanic...
Caktus’ musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke - det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres. Gruppen dannedes i Aarhus i 2017, og har siden da spillet mere end 40 koncerter rundt om i Danmark. Debut-udgivelsen ’Under Solen udkom i september 2020 og har fået mange roser med på vejen, bl.a. en Steppeulvs nominering som ’Årets Komponist’, en nominering til ’Årets Album’ ved Danish Music Awards Jazz 2021, og en plads på både Passive/Aggressive’s og Dagbladet Information’s årsliste over de 20 bedste danske udgivelser i 2020. Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Bandets medlemmer kendes fra bl.a. ”Yune”, ”Køs”, ”The New Family”, ”Bear With Me”, ”Narcosatanicos”, ”Josiah Konder”, og ”I Just Came From the Moon”.
"Med ’Under Solen’ har bandet Caktus begået en serie åbne kompositioner på en fuldendt og poetisk debut-LP (...) Caktus’ lydlige idealer findes i nærmest Ornette Colemanske kompositioner og en til tider kogende, krautrockende rytmegruppe. Det kulminerer for mig på ’Skumring ved Degnemosen’, ’Stjernepladsen’ og ’Stærk Strøm’, men hele albummet skinner i et sært lys af nysgerrig sangskrivning og velvalgte lydprismer, og måske derfor er ’Under Solen’ det album, jeg har brugt mest af min COVID-19 karantæne på."
(Simon Christensen, Passive/Aggressive, december 2020)
“De fem musikere gled fuldstændig ubesværet frem og tilbage mellem stramme kompositioner og fri, legende improvisation, og forrest stod hovedpersonen med lukkede øjne og en musikalsk sensibilitet, som mange unge musikere må drømme om at kunne finde frem til. Maria Dybbroes øre og udtryk er da også blot nogle af grundene til, at hun har udviklet sig til at blive en af de mest interessante skikkelser på den danske scene for improvisationsmusik. Hun er - og var også denne dag - fuldstændig tilstede i musikken, inde i hver en tone og klang”
(David Dyrholm, Politiken, juli 2021)
“Fra det indadvendte, tyste til det freejazzede skælvende” (...) “Der er noget pastoralt på færde her, og det smukke album både kradser og vokser på en for hvert lyt.”
(Andreo Mielczarek, Kristeligt Dagblad, oktober 2020)...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.