Seafood Sunday & Jazz med Alexander Kraglund Kvartet
Denne aften på Nimb Roof er der lagt op til en medrivende musikalsk rejse – nok befinder vi os midt i København, men stemningen og musikken er umiskendelig brasiliansk.
Alexander Kraglund anses for at være en af de absolut bedste violinister inden for den brasilianske musiktradition, og med sit medrivende spil har han begejstret publikummer i ind- og udland. Alexanders talent har givet ham international anerkendelse, ikke mindst da han tilbage i 2012 optrådte flere gange med den legendariske chorogruppe "Época de Ouro" live i Radio Nacional - Rio de Janeiro. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, sangerinden Thaís Motta og trommeslageren Afonso Corrêa.
Med sig på Nimb Roof har Alexander den brasilianske bassist Romulo Duarte, der med sit fabelagtige spil har banet sig vej til toppen på den bras...
Seafood Sunday & Jazz med Alexander Kraglund Kvartet
Denne aften på Nimb Roof er der lagt op til en medrivende musikalsk rejse – nok befinder vi os midt i København, men stemningen og musikken er umiskendelig brasiliansk.
Alexander Kraglund anses for at være en af de absolut bedste violinister inden for den brasilianske musiktradition, og med sit medrivende spil har han begejstret publikummer i ind- og udland. Alexanders talent har givet ham international anerkendelse, ikke mindst da han tilbage i 2012 optrådte flere gange med den legendariske chorogruppe "Época de Ouro" live i Radio Nacional - Rio de Janeiro. Siden har han optrådt med en lang række af Brasiliens ypperste instrumentalister bl.a. choroguitarist og komponist Rogerio Souza, sangerinden Thaís Motta og trommeslageren Afonso Corrêa.
Med sig på Nimb Roof har Alexander den brasilianske bassist Romulo Duarte, der med sit fabelagtige spil har banet sig vej til toppen på den brasilianske musikscene bl.a. i selskab med Gilberto Gil, Milton Nascimento, Caetano Veloso, Hamilton de Holanda og Rosa Passos. Bag trommerne sidder Jonas Johansen, som udover at være en levende legende på den danske jazzscene, også er kendt for sit samarbejde med den brasilianske pianist og sangerinde Eliane Elias. Det hele flettes sammen af guitaristen Jeppe Holst, der med et usammenligneligt smagfuldt guitarspil viser vejen gennem musikkens harmoniske krinkelkroge. Sammen udfolder de fire musikere choroens virtuositet, bossanovaens poesi og sambaens medrivende rytmer i et forrygende samspil.
Line-up: Alexander Kraglund (vokal, violin, kromatisk mundharpe) - Jeppe Holst (guitar) - Romulo Duarte (bas) - Jonas Johansen (trommer)
Nimb Roofs store Skaldyrsfad
Se frem til en eksklusiv servering, der altid byder på hummer, kaviar og franske østers, men også vekslende specialiteter fra vores leverandører samt de skaldyr, der er i sæson.
Pris: 1.750 kr. per person – inkluderet i prisen er adgang til Nimb Roof, koncert, 1 glas champagne fra Ruinart til velkomst og Nimb Roofs store Skaldyrsfad.
Hvornår: Fra kl. 18.00 til 22.00
Hvor: Nimb Roof, Bernstorffsgade 3, 1577 København V – indgangen ligger mellem Tivoli Food Hall og Nimb Hotel
Vi gør opmærksom på, at poolen ikke kan benyttes under arrangementet.
Viser vejret sig fra sin våde side, rykker arrangementet indendørs....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.