Koncerten er afsluttet

Kresten Osgood Orgel Funk



Fri entré

Kresten Osgood har de sidste par år vendt sin opmærksomhed mod det store brune Hammond orgel. Han er begyndt at funke den op på de sjællandske spillesteder, og der går rygter om, at publikum danser på bordene og smider tøjet, når han sætter i gang.

Vi kender Osgood som en kompromisløs trommeslager men her får vi mulighed for at opleve en anden facet af hans musik, når han sætter sig godt til rette ved sit orgel og sender funky vibrationer ud over det hele.

Osgoods trio består af to af landets mest groovy musikere. På trommer Ludomir Dietl som er first call i dansk r&b og soul og har spillet med bl.a. Shaka Loveless, Phlake og Mø - og på guitar den fantastiske Fridolin Nordsø, som er kendt fra William Blakes og sit arbejde som producer for bl a Christopher.

Glæd dig til en aften på ENGHAVE PLADS 9 med de rigtige toner på det rigtige tidspunkt, og regn med at holde en fest!

Line up:
  • Kresten Osgood: Hammond orgel
  • Fridolin Nordsø: guitar
  • Ludomir Dietl: trommer

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2022