Koncerten er afsluttet

Zafiro Flamenco Trio



Dørsalg

Zafiro Flamencotrio byder på nutidig instrumental flamenco, hvor musikken fri af genrebindinger
udforsker landskaber af melodilinjer, rytmer og improvisationer i en sound, hvor violin, bas, perc. og
guitar udfolder sig i dramatiske og melodiske flamencofarver.
I gruppens musik er flamencostilarter smeltet sammen med påvirkninger fra jazz og folketone for at
munde ud i nye former, som er vokset ud af essentielle musikalske elementer sammen med de fire
musikeres individuelle bidrag.
Musikerne er Ingrid Hagel, der er en skattet violinist inden for jazz og musik fra hjemlandet,
Estland, Niels Wilhelm Knudsen, der er en vidtfavnende jazz- og latinbassist, trommeslager Ulrik
Bisgaard, som spænder mellem jazz og tangoprojekter i Buenos Aires, og guitarist Jens Viggo
Fjord, der står for kompositionerne.


Line up:
  • Ingrid Hagel – violin
  • Niels Wilhelm Knudsen – bas
  • Ulrik Bisgaard – percussion
  • Jens Viggo Fjord – guitar

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2022