Maraton feat. Oliver Hoiness



Fri entré

Kom med på en meditativ rejse gennem ukendte landskaber; fra den vilde regnskov til de islandske fjelde, når det DMA-vindende band Maraton inviterer til koncentreret lytning, spontan energi, overraskelser og bevæget rolighed. De fire musikere kommer med vidt forskellige baggrunde fra rock, elektronisk musik og hip hop til freejazz og kendes fra så vidt forskellige bands som Athletic Progression, Caktus, Vi Leger Musik med flere. Maraton udgav i maj 2021 deres selvbetitlede, anmelderroste debut-album, på improvisations-labelet Barefoot Records, som de vandt en DMA Jazz for. I Byhaven vil bandet dele deres eksperimenterende rum og opdagelser med publikum og skabe musik i nuet baseret på mod og nysgerrighed.

Særlig gæst til denne koncert er guitaristen Oliver Hoiness.

Line up:
  • Maria Dybbroe – saxofoner, klarinetter, vokal
  • Christian Møller Haase – synths, elektronik, vokal
  • Lasse Sonne – synth, klaver, vokal
  • Jonathan Jull Ludvigsen – trommer, samples, vokal
  • Oliver Hoiness - guitar

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2022