Waldo's Gift (UK)



Fri entré

Den britiske gruppe Waldo’s Gift er resultatet af tre ligesindede musikere, der har haft rigeligt med tid og rum til at udvikle deres organiske samspil uden forstyrrelser. Deres lyd er en sammenhængende kakafoni, der trækker på et væld af indflydelser: fra jazzens harmoniske og rytmiske finesser til de nyeste, eksperimenterende beats – det hele leveret med den uhæmmede energi fra rocken og orkestermusikkens dynamiske spændvidde. I 2019 udgav Waldo’s Gift debut-EP’en “Improvisations”, der dokumenterer et af deres besøg på spillestedet The Gallimaufry i hjembyen Bristol. EP’en modtog et væld af anmelderroser, ikke mindst fra radio-ikonet Gilles Peterson, der gav dem stemplet “Ones to Watch” i 2020 og dermed for alvor hjalp de tre medlemmer ind i rampelyset. Siden er det blevet til en række højt besungne udgivelser, hvor forholdet mellem improvisation og komposition, lys og mørke har været i konstant vekselvirkning.

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2022