Café Blå Time

Store Kongensgade 36, 1264 København K
Se på kort
L'heure bleue (den blå time) er et fransk begreb for timen inden solopgang og -nedgang, hvor lyset giver en særlig stemning, som ikke mindst kunstnere har brugt som inspiration gennem årene. Den sene eftermiddags/aftentime, hvor solen kaster sine sidste stråler på Københavns spraglede tagrygge, kan man passende henlægge til Café Den Blå Time i Store Kongensgade. Er der plads, kan man med fordel sætte sig ved et af de store vinduer med en kop god italiensk kaffe eller en drink og kigge ud på folke- og trafikmylderet.
Der spilles oftest jazz og klassisk på caféen, og når Copenhagen Jazz Festival indtager København hver sommer, er Café Blå Time et officielt spillested og præsenterer en del af programmet i intime omgivelser.

Koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2023