Paloma Pradal Kvartet (ES)


Global Vokaljazz Roots & Global Voices DKK Standard 225 kr. / Stud. 110 kr.


Det er næsten blevet tradition, at det spanske sanger og danser Paloma Pradal indtager Dronningesalen under jazzfestivalen. Igen i år har du chancen for at opleve hendes fantastiske energi, stemme og tilstedeværelse! Her med sin nye kvartet.

Paloma Pradal kommer ud af flamencotraditionen på sin mors side, og er en af de helt store sangere i sin genre. Hun er født ind i Pradal-familien og med det bærer hun en vigtig spansk kulturarv med sig, hvor oprør og kunst er afgørende. Paloma synger om frihed.

På trods af sin baggrund fra flamencoen, besluttede hun sig for flere år siden at låne sin stemme ud til andre musikstilarter: hiphop, jazz, afrikansk musik og spansk klassisk.

Til denne koncert vil hun præsentere nogle af sine egne kompositioner, et tidløst univers, der ligger uden for alfarvej, dog med et tydeligt præg af Palomas baggrund.

Line up:
  • Paloma Pradal, vokal
  • Nicholas Vella, klaver
  • Jon Grandcamp, trommer
  • TBA

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival