OBS. Der er meldt "få billetter" til koncerten.
Den superproduktive bassist, rapper, sangskriver Meshell Ndegeocello er en frontløber på den amerikanske musikscene, hvor hun har spillet med nogle af de største navne i jazz, soul og pop – på Copenhagen Jazz Festival præsenterer hun sit nylige Grammy-vindende album “The Omnichord Real Book” fra 2023 på Bremen Teater.
“Making music is the rare moment that I feel raceless and genderless”.
Sådan beskriver den amerikanske multiinstrumentalist, producer og sangskriver m.m. Meshell Ndegeocello – en ener i moderne musikhistorie – sin kunstneriske proces. Siden sin debut i eget navn, “Plantation Lullabies” (1993), har den 55-årige kunstner fundet sit helt eget udtryk i krydsfeltet mellem funk, jazz, rock, dub og soul – ofte ledsaget af politisk dybt engagerede tekster.
Ndegeocellos seneste, 13. album, “The Omnichord Real Book”, er hendes første udgivels...
OBS. Der er meldt "få billetter" til koncerten.
Den superproduktive bassist, rapper, sangskriver Meshell Ndegeocello er en frontløber på den amerikanske musikscene, hvor hun har spillet med nogle af de største navne i jazz, soul og pop – på Copenhagen Jazz Festival præsenterer hun sit nylige Grammy-vindende album “The Omnichord Real Book” fra 2023 på Bremen Teater.
“Making music is the rare moment that I feel raceless and genderless”.
Sådan beskriver den amerikanske multiinstrumentalist, producer og sangskriver m.m. Meshell Ndegeocello – en ener i moderne musikhistorie – sin kunstneriske proces. Siden sin debut i eget navn, “Plantation Lullabies” (1993), har den 55-årige kunstner fundet sit helt eget udtryk i krydsfeltet mellem funk, jazz, rock, dub og soul – ofte ledsaget af politisk dybt engagerede tekster.
Ndegeocellos seneste, 13. album, “The Omnichord Real Book”, er hendes første udgivelse med originale kompositioner siden 2014 og hendes første på jazzselskabet Blue Note. Det anmelderroste album, der blandt andet endte på en række toneangivende lister over 2023s bedste udgivelser, udløste en Grammy i den nyslåede kategori “Best Alternative Jazz Album”.
“The Omnichord Real Book” viser for alvor bredden i Meshell Ndegeocellos musikalske verden og indeholder en mindre perlerække af musikalske gæster – og tidligere højdepunkter på Copenhagen Jazz Festival – Jason Moran, Brandee Younger, Ambrose Akinmusire, Jeff Parker, Mark Guiliana, Cory Henry m.fl.
“This album is about the way we see old things in new ways. Everything moved so quickly when my parents died. Changed my view of everything and myself in the blink of an eye. As I sifted through the remains of their life together, I found my first Real Book, the one my father gave me. I took their records, the ones I grew up hearing, learning, remembering. My mother gifted me with her ache, I carry the melancholy that defined her experience and, in turn, my experience of this thing called life calls me to disappear into my imagination and to hear the music.”, fortæller Meshell Ndegeocellos om tilblivelsen af albummet.
Meshell Ndegeocello var den første kvinde på forsiden af Bass Player Magazine i 2002. Hendes karriere begyndte dog allerede i slutningen af 1980’erne som bassist i en række funk-bands i hjembyen Washington D.C. Solodebuten var første udgivelse på Madonnas pladeselskab Maverick Records, og hun har i årenes løb samarbejdet med kunstnere lige fra John Mellencamp, Rolling Stones og Basement Jaxx til Herbie Hancock, Alanis Morissette – og listen kunne blive ved.
Derfor er det en stor glæde at kunne præsentere Meshell Ndegeocello i egen ret med et af sidste års mest omtalte jazzudgivelser i USA på Copenhagen Jazz Festival i Bremen Teater den 8. juli....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.