Koncerten er afsluttet

Nikolaj Hess, Francois Moutin (FR) & Donald Edward (US)




Med improvisation, leg og interplay i højsædet, spiller denne virtuose supertrio øjeblikkets blanding af nøje udvalgte klassikere i nutidige udgaver, Hess’ prisvindende kompositioner, samt Dylan, Ellington, mm.

Nikolaj Hess’ klaverspil er karakteriseret af et gyldent touch, en stærkt personlig melodisk åre, og et kreativt mix af virtuositet, groove og fantasi. Hess' musikalske påvirkninger afspejler dyb indsigt i de amerikanske og nordiske jazz traditioner, samt en vidtfavnende gnistrende musikalitet, der også spænder fra electronica og krautrock over klassisk til folkemusik og roots.

Moutins råt virtuose basspil danner sammen med Edwards’ uovertrufne sublimt swingende trommespil en pulserende klangbund og kommunikation med Hess’ smukke og ekspressive, lyriske udforskninger på en rejse med stemningsfulde ballader, hypnotiske grooves og swing, filmiske lydflader og syngende melodilinjer.

Line up:
  • Nikolaj Hess - flygel
  • Francois Moutin - bas
  • Donald Edward - trommer

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival 2024