Lea Havelund & Møllehøj/Andersson/Fryland



Fri entré

Cellisten og sangerinden Lea Havelund skaber et strålende poetisk univers, hvor hendes stemme forenes varmt med celloen.

Sammen med trioen Møllehøj/Andersson/Fryland vil Lea Havelund fortolke klassikere fra den amerikanske sangbog. Hendes uddannelse i klassisk musik, musikalske intuition og øre for al slags musik gør hende i stand til at komponere og arrangere originale værker. Resultatet er en lyd, der aldrig er hørt før.

Per Møllehøj, Richard Andersson og Andreas Fryland kan efterhånden betegnes som Tårnby Kommunebibliotekers husorkester.

De har bl.a. udgjort det solide fundament under gæstesolister som Sasha Masakowski, Birgitte Soojin, Thomas Fryland og Signe Juhl. Både som trio og hver for sig er de eftertragtede skikkelser på den danske jazzscene.

Line up:
  • Lea Havelund - Vokal og cello
  • Per Møllehøj - Guitar
  • Richard Andersson - Bas
  • Andreas Fryland - Trommer

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival