Sissel Vera Pettersen & Anne Efternøler Kvintet (NO/DK)



Fri entré

Nærvær, mod og kreativitet er ord, der karakteriserer både norske Sissel Vera Pettersen (vokal og saxofon) og Anne Efternøler (trompet). Sammen med Simon Toldam (piano), Knut Finsrud (trommer) og Richard Andersson (bas) støver de nænsomt af i jazzens dagligstue.

De undersøger, om lænestolen kunne stå lidt længere til højre, de banker gulvtæpperne, giver kluntede klenodier fra kommodeskuffen nyt liv og tjekker om sofabordet trænger til en kærlig hånd….

Koncerten bliver altså et lydtæppe af genkendelige strukturer og gode melodier, tilsat små spøjse sidespring og abstrakte afstikkere.

Line up:
  • Sissel Vera Pettersen (NO) - Vokal og saxofon
  • Anne Efternøler (DK) - Trompet
  • Simon Toldam (DK) - Piano
  • Knut Finsrud (NO) - Trommer
  • Richard Andersson (DK) - Bas

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival