Rasmus Oppenhagen Krogh: Whereabouts

Jazzhus Montmartre , København K



Guitarist og komponist Rasmus Oppenhagen Krogh præsenterer denne aften sit seneste projekt Whereabouts. Projektet har været undervejs de seneste par år og kulminerer med albummet af samme navn, der forventes at udkomme i efteråret 2020. Et album, der vil markere Kroghs anden soloudgivelse ovenpå det roste debutalbum ”Distill” fra 2017. Det kommende album ”Whereabouts” tæller et hold af syv musikere, men musikken vil denne aften blive præsenteret i et mindre kvartetformat med plads til at udforske nye afkroge af materialet.

Whereabouts undersøger krydsfeltet mellem komposition/improvisation og simplicitet/kompleksitet, forholdet mellem tid og rum og de soniske kvaliteter af musikerne som en samlet enhed. Gruppen består af markante stemmer fra den danske musikscene, der alle arbejder på kryds og tværs af stilarter og udtryk, og som er kendt fra deres arbejde med navne som Girls In Airports, Jakob Bro, IRAH m.fl.

Dør: 19:00
Koncert...

Læs mere


Line up:
  • Rasmus Oppenhagen Krogh (Guitar / DK)
  • Adi Zukanovic (Keys / DK)
  • Anders ’AC’ Christensen (Bass / DK)
  • Jakob Høyer (Drums / DK)

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen