The event description is not available in your language.
Teaterscenen Xenon på øverste etage i Huset er et af byens bedste rum til livemusik. Der er en ganske særlig stemning af at alt kan ske, og mange fantastiske koncerter har fundet sted her. Det er derfor med ambitionen om at føje endnu en stærk oplevelse til rummets historie, at de to bands ØYA og DRØMMESPOR indtager Xenon.
Med et lineup af nogle af de stærkeste profiler fra den unge jazz og indiescene, skaber de to grupper en særkoncert under dette års jazzfestival, som i samarbejde med lyskunstnerne Maya SB og Marcus Willis tilføjes en ekstra dimension.
Begge orkestre er kendt for at sætte anderledes musikoplevelser op, bl.a. med koncertkonceptet MOONROOM, og balletforestillingen Dreams Rewind på Det Kgl Teater, ligesom publikum til ØYA’s release oplevede, hvordan technoklubben KB18 blev omdannet til en portal tilbage til 1997.
De to bands overlapper på s...

De to bands overlapper på scenen denne aften, og inviterer desuden særlige gæster fra flere sammenhænge både inden- og udenfor jazzens verden.
Gå ikke glip af ØYA + DRØMMESPOR på Xenon!
ØYA
Mathias Holm fra Girls in Airports er med ØYA debuteret som komponist, sanger og guitarist. En hybrid af alternativ pop, elektronisk musik, former fra klassisk musik og højt til loftet. I maj 2018 udkom den anmelderroste debut LP 'Dreams Rewind', og måneden efter stod bandet på Gamle Scene i koreografen Oliver Starpovs ballet skrevet til albummet.
Der er fart på bandet som netop har indspillet sange til et nyt album. På scenen går ØYA efter at ramme den rene, umiddelbare energi og tage publikum med sig ind i et fortættet og opløftende univers. Der er nogle dyder på spil fra 60’ernes transcenderende rock og spirituelle improvisationsmusik; bandet søger magien i åbenheden i sammenspillet, i uforudsigelighederne, i gentagelsen som en ny begivenhed.
“Kæmpestor kunstnerisk horisont, det trækker på et hav af referencer, og det musikalske overblik giver noget musik, som bare er gennemgribende dybt, opløftende, smukt - transcenderer tid og rum.“
- Laurits Hyllested, INFORMATION
“Et af de bedste og mest lovende debutalbums fra DK, jeg er stødt på.”
- Søren Lund Korsgaard, Musikmigblidt
DRØMMESPOR
Kaspar Vigs nye projekt DRØMMESPOR er snart udgivelsesklar med albummet Farlige minder. DRØMMESPOR er sange om afklaring og bevægelse, der blødt, og med sanselig fylde, tager lytteren med på et gyngende roadtrip lavt mod en orangerød aftensol. Håndspillede og svævende kompositioner, der blandt andet er inspireret af latinamerikansk artpop og groovy svensk 70’rock. Koncerten på Xenon vil være bandets første optræden under navnet DRØMMESPOR, og markerer en ny retning for Kaspar Vigs arbejde som komponist og bandleader.
Døre: 20.00
Koncert: 21.00...
Read more
Hide full description.