The event description is not available in your language.

“Den æstetiske symmetri ved frosne tårer” er titlen på et nyt værk, der igennem sit kolde og melankolske lydunivers undersøger den musik, der eksisterer inde imellem kompositionen og improvisationen.
Musikken er inspireret af kontrasten mellem de matematiske strukturer i iskrystaller, og den kaotiske emotionalitet i mennesket, som bliver reflekteret i musikken gennem systematiske tonerækker og konceptuelle improvisationsstykker.
Musikken bliver spillet med en nær-anarkistisk tilgang, hvor pre-definerede roller og aftaler ikke eksisterer, men det er op til de enkelte musikere at finde deres fortolkning og stemme i værket, der tilsammen skaber det komplette.
Alt dette, kombineret med en ikke-fast besætning, gør at værket får lov til at leve sin eksistens ud over en pre-eksisterende idé om hvordan det skal lyde. Her er værket ikke længere bundet af en bestemt sound eller genre, men ...

The event description is not available in your language.

“Den æstetiske symmetri ved frosne tårer” er titlen på et nyt værk, der igennem sit kolde og melankolske lydunivers undersøger den musik, der eksisterer inde imellem kompositionen og improvisationen.
Musikken er inspireret af kontrasten mellem de matematiske strukturer i iskrystaller, og den kaotiske emotionalitet i mennesket, som bliver reflekteret i musikken gennem systematiske tonerækker og konceptuelle improvisationsstykker.
Musikken bliver spillet med en nær-anarkistisk tilgang, hvor pre-definerede roller og aftaler ikke eksisterer, men det er op til de enkelte musikere at finde deres fortolkning og stemme i værket, der tilsammen skaber det komplette.
Alt dette, kombineret med en ikke-fast besætning, gør at værket får lov til at leve sin eksistens ud over en pre-eksisterende idé om hvordan det skal lyde. Her er værket ikke længere bundet af en bestemt sound eller genre, men defineres kun i dens nuværende og nærværende eksistens i øjeblikket af de performende musikere.

“The aesthetic symmetries in frozen teardrops” is the title of a new piece that examines the music that exists in between the composition and the improvisation, through its cold and melancholic sound palette.
The music is inspired by the contrast between the mathematical structures in the ice crystal, and the chaotic emotionality in the human being, reflected in the music through systematic series of pitches and conceptual improvisation parts.
The music is being played almost in an anarchistic way, where predefined roles and agreements do not exist, but it is up to the individual musicians to find their interpretations and voices in the piece to make the whole thing complete.
All of this, combined with a line-up that can always change, makes it so the piece can live its own existence above the pre-existing idea about how it should be sounding. Here, the piece is no longer bound by a certain sound or genre, but is only defined in its present existence in the moment by the performing musicians....

Read more Hide full description.