Jakob Bro & Kresten Osgood (UDSOLGT)


Eksperimental Free Jazz DKK 120 + gebyr


To absolutte sværvægtere i dansk jazz åbner Jazz Club Locos nye søndagsklub med en koncert i improvisationens tegn.

Guitaristen Jakob Bro og trommeslageren Kresten Osgood brød begge igennem på den danske jazzscene i begyndelsen af årtusindet. De to profiler har spillet sammen mange gange i årenes løb, bl.a. i trio med saxofonisten Andrew d’Angelo og selvfølgelig i Jakob Bros egen tentet. Denne eftermiddag er udgangspunktet dog et andet. Her vil spontanitet og kreativitet løbe sammen og danne nye inciterende ormehuller i duoens fællesmusikalske galakse.

Under overskriften Southern Jazz Cult præsenterer Jazz Club Loco koncertrække i Københavns gamle Sydhavn henover efteråret. De kultiske matinéer vil finde sted i det for nyligt så smukt renoverede spillested Klein i Karens Minde Kulturhus. Pladserne vil grundet corona-restriktionerne være begrænsede, men musikken vil være grænseløs.

Line up:
  • Jakob Bro - guitar
  • Kresten Osgood - trommer

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen