Hvalfugl feat. Jakob Sørensen




Den Aarhusianske trio Hvalfugl tilhører en spændende ung generation af danske musikere, som bygger bro mellem den nordiske folkemusik og jazzens klang. Trioens tredje album ”Øjeblikke Vi Husker” fra 2020 havnede på Jazznyt’s top-10 liste over bedste danske jazzudgivelser, og gruppen er for alvor stormet frem i det danske jazzlandskab – og med god grund. Med sig har trioen denne aften den prisvindende trompetist Jakob Sørensen, der ligesom Hvalfugl søger mod den dybe, nordiske lyd.

Der er en perlende friskhed i Hvalfugls bud på, hvordan jazzet folkemusik skal lyde i vores tid. Det er musik, der med sin nordiske klang evner at ramme ned i den danske folkesjæl, og samtidig følge triojazzens dyder på særdeles elegant vis. Med deres legende samspil og drømmende lyd føres man mod bakkede landskaber og lyse nordiske sommernætter. Hvalfugls toner evner at nedbryde grænser og samtidig åbne op for nye veje, hvor jazzen og naturen smelter sammen i ét.
...

Læs mere


Line up:
  • Jonathan Fjord Bredholt (Piano / DK)
  • Jeppe Lavsen (Guitar / DK)
  • Amders Juel Bomholt (Bass / DK)
  • Jakob Sørensen (Trumpet / DK)

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen – Autumn