Jan Harbech Kvartet: Tribute to Ben Webster


Moderne Swing Mainstream DKK Medlem kr. 100; Gæst kr. 200


I oktober 2019 havde Gentofte Jazzklub besøg af Jan Harbech som medlem af Snorre Kirks Kvartet. I denne koncert optræder han med en ny kvartet for at hylde den legendariske tenorsaxofonist Ben Webster, som i 1965 for første gang spillede i Montmartre og efterfølgende udviklede sig til den uforlignelige fortolker af jazzens ballader. Han slog sig ned i København, boede i en lejlighed ved søerne og var en værdifuld del af det danske jazzmiljø. Han døde i 1973 i Amsterdam, men er begravet på Assistens kirkegård og fik en vej i Københavns sydhavn navngivet efter sig, ligesom der blev oprettet en fond i hans navn, der uddeler en årlig jazzpris. Netop denne jazzpris modtog Jan Harbeck og Henrik Gunde sammen i 2018, og priskoncertens repertoire med kompositioner af Ben Webster vil sammen med Harbecks egne numre være inspiration til denne koncert. Bassisten Eske Nørreløkke og trommeslageren Anders Holm fuldender denne gennem mange år sammenspillede gruppe.

Line up:
  • Jan Harbech (ts), Henrik Gunde (p), Eske Nørreløkke (b), Anders Holm (dr).