Koncerten er afsluttet

Nancy Harms/Peter Rosendal: Øresund Awakening


Vokal DKK 320


Her er, hvad den store jazzverden savner. En sangerinde, der kan synge en ballade, så man tror på den, og som har både sødme, passion og styrke. Amerikanske Nancy Harms har kastet sin kærlighed på Danmark og magter den svære kunst at synge lavmælt uden at miste intensiteten. Udgangspunktet er jazzens standardrepertoire, arrangeret udfordrende og ofte uhyre sanseligt.

Nancy Harms har evnerne og lysten til at udfordre jazzen som etableret kunstart, sit publikum og ikke mindst sig selv. Den imponerende og versatile trio er håndplukket og vil med garanti give Miss Harms den ultimative backing, da alle tre musikere er kendt for deres evne til at give musikken deres helt personlige touch. Der loves jazz anno 2022 med fine tråde tilbage i tiden og ivrige kig fremad.

Dør: 18:00
Koncert: 20:00
Restauranten er åben inden koncerten.

Line up:
  • Nancy Harms (Vocal / US)
  • Peter Rosendal (Piano / DK)
  • Graig Earle (Bass / CA)
  • Janus Templeton (Drums / DK)

Lignende koncerter i Jazz in Copenhagen