Koncerten er afsluttet

Vulture Forest

BAR50 , København V


Fri entré


Hver fredag i februar inviterer vores bar, BAR50, på hyggelige fredags jazz koncerter, hvor du kan nyde et glas vin, en god kop kaffe, snacks og meget mere! Der er altid gratis entré for alle, så tag en kollega, ven eller familiemedlem under armen og nyd din eftermiddag med nogle bløde jazz toner og udsigt over Langebro og Københavns kanal.

Den danske guitarist Kristoffer Vejslev studerer på konservatoriet i Amsterdam. Her har han dannet gruppen Vulture Forest sammen med sydafrikanske James McClure på trompet, slovenske Luka Becic på bass og svenske Love Ekenberg på trommer. Det er ikke kun besætningen der har et internationalt snit. Musikken har også en international karakter. Det er flydende, modal og ambient jazz. Filmisk jazz, hvor musikernes egoer træder tilbage og i stedet smelter sammen til et kollektivt hele. Hvis man f.eks. godt kan lide Jakob Bro eller Jakob Sørensen er man havnet det rette sted.

Line up:
  • Kristoffer Vejslev (guitar)
  • James McClure (trompet)
  • Luka Becic (bass)
  • Love Ekenberg (drums)

Lignende koncerter i Vinterjazz 2019