20:30 Jaleh Negari Solo
Jaleh Negari, electronics
Trommeslager og komponist Jaleh Negari præsenterer ny elektronisk musik i solo format. Lydkollager danner rammen for en verden af ambiente fragmenter og skiftende rum. Til grund for kompositionerne ligger lydlige fortolkninger af grafiske sort/hvide tegninger som Negari har tegnet i løbet af det sidste år. Herfra er teksturer, motiver og rytmiske bevægelser trukket ud og oversat til lyd. Musikken er spektralt orienteret og bevæger sig fra det glatte og ekstremt flydende til det højintenst prikkede og rytmisk mættede.
21:30 Marilyn Mazur i duo med Lotte Anker
Marilyn Mazur, percussion; Lotte Anker, saxophones
Musikken er et fantasirige, der overskrider den normale virkeligheds grænser. En utopisk drøm, udtrykt i et rytmisk-musikalsk esperanto, der bygger bro mellem genrer og kulturer. Fra sindsoprivende energiudladninger til sensitiv dans på kattepoter henover et enormt...
20:30 Jaleh Negari Solo
Jaleh Negari, electronics
Trommeslager og komponist Jaleh Negari præsenterer ny elektronisk musik i solo format. Lydkollager danner rammen for en verden af ambiente fragmenter og skiftende rum. Til grund for kompositionerne ligger lydlige fortolkninger af grafiske sort/hvide tegninger som Negari har tegnet i løbet af det sidste år. Herfra er teksturer, motiver og rytmiske bevægelser trukket ud og oversat til lyd. Musikken er spektralt orienteret og bevæger sig fra det glatte og ekstremt flydende til det højintenst prikkede og rytmisk mættede.
21:30 Marilyn Mazur i duo med Lotte Anker
Marilyn Mazur, percussion; Lotte Anker, saxophones
Musikken er et fantasirige, der overskrider den normale virkeligheds grænser. En utopisk drøm, udtrykt i et rytmisk-musikalsk esperanto, der bygger bro mellem genrer og kulturer. Fra sindsoprivende energiudladninger til sensitiv dans på kattepoter henover et enormt forråd af percussion. Med nærværende og innovativt spil har Marilyn Mazur været central i dansk jazz siden starten af 1980erne; samarbejder verden over har befæstet hendes position som en af nutidens betydeligste perkussionister. Denne aften akkompagneres hun af Lotte Anker, en af klodens mest frittænkende stemmer på instrumenterne i saxofonfamilien.
22:30 Puck Mintie
Mija Milovic, keys, voice; samt gæster
Puck Mintie er en fe, der bringer mennesker udfordrende musiske værker. Fra det indre af kæmpeedderkoppen Shelob, der har slugt Puck i forskrækkelse over hendes lyd, kan nu høres tangent-musik i lange ucykliske, melodiske linier. Der er et virvar af instrumentskift, som var instrumenterne roller i et skuespil. Bløde, varme klange omkring et stormende og kontrastfyldt harmonisk center. Det er musik med mange lag, men samtidig med en tydelig urban stemning. Vi hører flerstemmige, fortællende råb fra en fe i gang med at blive fordøjet af et Tolkien-uhyre. Alt sammen i ét nummer. Længe leve den spaltede musiker, kontroltabet og hjertet!
...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.