Koncerten er afsluttet

Marie Mørck Quartet



Fri entré


Marie Mørck er et af de største unge vokaltalenter på den danske jazzscene, der med den nylige udgivelse af sin debutplade “Fooling Around” for alvor har markeret sig som jazzsangerinde af høj kaliber. Hun fremstår helstøbt i sit musikalske udtryk - både som vokalist, komponist og improvisator. Kvartetten spiller Maries sange, hvor et drømmende og legende jazzunivers folder sig ud.
Mørcks poetiske tekster om kærlighed leveres på sødmefuld og eftertænksom vis, akkompagneret af fængende basgange og iørefaldende melodier. En bemærkelsesværdig blanding af inspirationskilder, såsom Ella Fitzgerald, Esperanza Spalding og Björk, skaber en original og kompleks grundklang i hendes sang.

Line up:
  • piano: Zier Romme
  • bas: Ida Hvid
  • trommer: Lasse Funch

Lignende koncerter i Vinterjazz 2020