“Jeg har været så ekstremt privilegeret at kunne spille med mange fantastiske musikere gennem de sidste 20 år. Med den her gruppe er jeg nået til et punkt i min musikalske tilværelse, hvor drømme bliver til virkelighed,” siger Mikael Simpson om det nye band, som består af hans faste pianist Asger Baden, en meriteret rytmegruppe med AC på bas og Jakob Høyer på trommer (også Raveonettes, The Savage Rose, Sort Sol, Kira Skov m.fl.), samt den efterspurgte trompetist Kasper Tranberg, der har spillet med alle fra Yusef Lateef til C.V. Jørgensen.
Den prisvindende sanger, sangskriver og radiovært Mikael Simpson har modtaget både Steppeulven, Danish Music Awards og P3-prisen for sine udgivelser i eget navn. Han slog igennem med soloalbummet “Os 2 + Lidt Ro” i 2002 og har desuden været en del af det hedengangne indieband Luksus, samt optrådt med Trentemøller, Lulu Rouge og som en tredjedel af spoken word-projektet Vi Sidder Bare Her med Jørgen Leth.
...

I 2019 begyndte Mikael Simpson igen at turnere i eget navn, og efter i mange år at have haft en stor kærlighed til jazzen, samlede han til Copenhagen Jazz Festival 2021 et liveband til at fremføre de største sange i DR Koncerthuset i håndspillede, analoge udgaver. Koncerten blev imidlertid flyttet til Vinterjazz 2022 pga. logitiske årsager.
Da Mikael Simpson feat. Baden, AC, Høyer & Tranberg gav snigpremiere på Hotel Cecil i maj 2021, skrev Politikens musikredaktør Simon Lund, at Mikael Simpson havde fået en radikalt anderledes lyd og kvitterede med fem hjerter:
“Koncerten var til tider gudesmuk. Og den var fuld af de indre spændinger, der altid ligger på lur i en Mikael Simpson-sang. … Aftenen understregede den musikalske nysgerrighed, der i grunden altid har drevet Mikael Simpson: Sker der noget nyt og spændende rundt om det næste hjørne?” – ❤️❤️❤️❤️❤️
...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.