Der er luft i musikken, stor frihed og et fælles ønske om at skabe noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men mærkes. Sådan beskriver guitaristen Jakob Bro sit samarbejde med den verdenskendte spirituelle jazztrompetist Palle Mikkelborg, der fyldte 80 år i 2021. Jakob Bro, som har skabt sin helt egen lette og svævende spillestil, fortæller: Jeg har kendt Palle, siden jeg var barn. Jeg spillede selv trompet og lyttede meget til ham. Vores veje har ofte krydset hinanden. Vi spillede to koncerter på jazzfestivalen tilbage i 2014, der virkelig fik mine øjne op for potentialet i den her konstellation. For et par år siden talte vi om at samarbejde om musik for kor, men vi besluttede os for at koncentrere os om improviseret musik. Gradvist fødtes idéerne til Returnings.
Den danske ECM-guitarist Jakob Bro har spillet med så forskellige navne som Paul Motian, Tomasz Stanko, Lee Konitz, Andrew Cyrille, Bill Frisell, Joey Baron, Thomas Knak, Jørgen Leth og Palle Mikkelb...
Der er luft i musikken, stor frihed og et fælles ønske om at skabe noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men mærkes. Sådan beskriver guitaristen Jakob Bro sit samarbejde med den verdenskendte spirituelle jazztrompetist Palle Mikkelborg, der fyldte 80 år i 2021. Jakob Bro, som har skabt sin helt egen lette og svævende spillestil, fortæller: Jeg har kendt Palle, siden jeg var barn. Jeg spillede selv trompet og lyttede meget til ham. Vores veje har ofte krydset hinanden. Vi spillede to koncerter på jazzfestivalen tilbage i 2014, der virkelig fik mine øjne op for potentialet i den her konstellation. For et par år siden talte vi om at samarbejde om musik for kor, men vi besluttede os for at koncentrere os om improviseret musik. Gradvist fødtes idéerne til Returnings.
Den danske ECM-guitarist Jakob Bro har spillet med så forskellige navne som Paul Motian, Tomasz Stanko, Lee Konitz, Andrew Cyrille, Bill Frisell, Joey Baron, Thomas Knak, Jørgen Leth og Palle Mikkelborg. Den nu 40-årige Jakob Bro har udgivet 14 plader som bandleder med et bredt udvalg af prominente danske og amerikanske musikere. Den aarhusianske guitarist og komponist, som startede karrieren i grupper som Beautiful Day og I Got You On Tape, har turneret internationalt med Tomasz Stanko og Paul Motians grupper. Sideløbende har han udgivet musik i eget navn, samarbejdet med digterne Jørgen Leth og Peter Laugesen, samt elektroniske musikere som Thomas Knak, hvilket måske viser spændvidde i et musikalske virke, der strækker sig fra det lyriske til det avantgardistiske lydmateriale....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.