Forfatteren Jens Blendstrup (Gud taler ud, Sorgens balalajka) møder musikerne Jeppe
Zeeberg (Horse Orchestra, The Absolute Pinnacle of Human Achievement) og Oliver
Laumann (Skyggen, Goodiepal & Pals) i et unikt nyt samarbejde for at spille primært
improviserede koncerter for børn, der er bygget op om Blendstrups tekstunivers. Alle tre
kunstneres udtryk har fokus på sammenstillingen mellem humor og alvor, og det er også
udgangspunktet for denne musikalske forestilling, som insisterer på, at musik er kunst, og at
kunst også er for børn.
Vinterjazz 2022 finder sted den 3.-27. februar i hele landet. Se programmet på www.jazz.dk
Om Jazz for Kids for Grownups.
I mere end 30 år har Copenhagen Jazz Festival arrangeret jazzkoncerter for børn. Gennem
årene har koncerterne udviklet sig til et egentligt tema, nemlig Jazz for Kids, der præsenterer
jazzmusik af højeste kvalitet for børn.
...

Nu synes Huset i Hasserisgade imidlertid at det var synd for de voksne, som jo egentligt er dem der opfandt jazzmusikken, at de ikke kunne komme ud og opleve det… Uden at skulle have deres børn med.
Det prøver vi at rette op på nu, hvor trioen, modvilligt, har sagt ok til at give en koncert for voksne om aftenen, hvor børn sover, farerne lurer på hvert et gadehjørne og ølflaskerne klirrer på bordene.
Glæd dig til en mørk aftenkoncert i Aalborg, hvor ederne flyver ud af munden på Jens, Jeppe spiller frække toner på klaveret der oser af sex og cigarrøg og Oliver banker på trommerne med upassende voldelig korporlighed, som om det var et bandeopgør om narkogæld og kvinder.
Det bliver en rigtig voksenaften.
Om de medvirkende
Jens Blendstrup (f. 1968) er kendt som en både original, uforudsigelig og sprudlende
forfatter og performer. Han eksperimenterer livligt med sproget på en meget udadvendt
måde, der har gjort ham populær hos både kritikere og publikum med bøger som "Gud taler
ud", "Bombaygryde" og senest “Sorgens Balalajka” i 2021. Med bandet Frodegruppen 40
opnåede han massiv kultstatus, da han optrådte i TV-programmet Den 11. time med
nummeret "John danser grøntsag", der siden nærmest er blevet en nyklassiker inden for
musik/spoken word. Han var med til at etablere tidsskriftet Øverste Kirurgiske og har blandt
andet også givet koncerter med Girls in Airports.
Jeppe Zeeberg (f. 1988) er en prisvindende komponist og pianist og en af den danske
musikscenes mest originale og egenrådige skikkelser. Hans musik er blevet kaldt "A
beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound", og
han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder af The Absolute Pinnacle of
Human Achievement, Dødens Garderobe og som del af Horse Orchestra og Kresten
Osgood Kvintet. Han har tidligere bl.a. stået bag en hyldest til den amerikanske outsider-
komponist Moondog og en fejring af 100 året for Dada-bevægelsen.
Trommeslageren Oliver Laumann (1992) er svær at sætte i bås. Han er uddannet fra Det
Rytmiske Musikkonservatorium, og han bevæger sig frit mellem improvisation og
sangskrivning i en række forskellige grupper på den københavnske eksperimentalscene.
Han har tidligere været medlem af den aktivistiske musikgruppe Goodiepal & Pals og det
alternative popband Irah, men er for tiden mest aktuel i projektet Impro for Asylbørn med
musiker Mija Milovic og laver desuden workshops om animeret notation....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.