Denne musik svæver ind og ud af den liminale underbevidsthed. Musikken udspringer af nysgerrigheden efter at bevæge sig ud over de faste tonehøjder af veltempererede og ind i et postkoloniseret lydkontinuum af muligheder. Jeg stiller spørgsmål som: kan et akustisk flygel re-kontekstualiseres ved at justere dets faste tonehøjder og låne fra multikulturelle, mikrotonale musikalske stemningstraditioner? Kan magneter og metalliske præparater placeret inde i klaveret fremkalde klanglige affekter fra f.eks. balinesisk Gamelan eller klassisk indisk musik? Og hvordan kan dette instrument smelte sammen med spatialisering, præ-indspilninger og elektronik for at skabe kropsliggjorte oplevelser for publikum?