Koncerten er afsluttet

Brunch og koncert m. Mathias Heise




Tribute til Toots Thielemanns. Der er ikke mange unge musikere, der har vist så store beviser på deres talent som mundharmonikaspilleren Mathias Heise. Ikke alene er han blevet kåret som verdensmester i kromatisk mundharmonika, han har også vundet store musikpriser; Kronprinsparrets Stjernedryspris, 'Årets Nye Jazzstjerne' og senest Ben Webster Prisen. Denne eftermiddag har du mulighed for at forkæle både din smagsløg og din musikalske appetit, når Mathias Heise, sammen med et stjerne line up, hylder mundharmonika virtuosen over dem alle, Toots Thielemanns. Glæd dig til en eftermiddag med mundharmonikaspil i særklasse.

Koncerten afholdes i SALT restaurant og inkluderer vores overdådige Admiral x SALT Søndagsbrunch (fra kl. 12.00). Se menuen på salt.dk og bemærk venligst, at der er to billettyper på denne event.

Line up:
  • Mathias Heise – mundharmonika
  • Claus Waidtløw – saxofon
  • Pelle von Bülow - guitar
  • Thomas Fonnesbæk – bas
  • Janus Templeton – trommer