Koncerten er afsluttet

Sharón Clark meets Mattias Nilsson


Vokal DKK 340


“Frank would love you!” har Frank Sinatras manager engang sagt til den amerikanske sangerinde Sharón Clark. Med den melding i turnékufferten har man mod på at stille sig op på en hvilken som helst scene og modtage publikums hyldest. Sharón Clark har optrådt over hele verden og har gjort sig fortjent til mange hædersbevisninger. Miss Clark bekender sig til den samme jazztradition som ikonerne Ella Fitzgerald og Billie Holiday og er fremfor alt en uimodståelig performer.

Det mangeårige samarbejde med den svenske pianist Matthias Nilsson er den perfekte symbiose mellem sangerindens overlegne udadvendthed og pianistens soliditet. Kvartetten fuldendes af bassisten Mads Vinding og trommeslageren Snorre Kirk, der begge i hver deres tidsperiode har været med til at definere det, der en gang kaldtes den moderne jazz, men som i dag kan kaldes den klassiske jazz.

Dør: 18:00
koncert: 20:00
Restauranten er åben inden koncerten.

Line up:
  • Sharón Clark (Vocal / US)
  • Mattias Nilsson (Piano / SE)
  • Mads Vinding (Bass / DK)
  • Snorre Kirk (Drums / DK)

Lignende koncerter i Vinterjazz 2022