Koncerten er afsluttet
Lars Greve: En verden, der melder sig

Hvordan lyder en klarinetimprovisation, der blæses ud gennem et 100 meter langt ventilationsrør? Det ved du nok ikke, og det vidste Lars Greve (Girls in Airports, Kresten Osgood, Sao Paulo Underground m.fl.) heller ikke. Derfor gjorde han det, og det viste sig, at det både lyder godt og helt særligt. Ved at montere en masse lydgivere på rørene, forstærkes klarinettens toner og skaber et resonerende rum, hvor lyde smelter sammen i en unik og uforudsigelig komposition. Det sker i kunstcentret Copenhagen Contemporary, hvor man inviteres til at bevæge sig stille rundt i rummet og høre, mærke og føle lyden. Arrangementet henvender sig til store og små, der er klar på at lytte til “en verden, der melder sig”.
En Verden, der melder sig præsenteres af Copenhagen Contemporary og Resonerende Rum
Støttet af William Demant Fonden og Statens Kunstfond
En Verden, der melder sig præsenteres af Copenhagen Contemporary og Resonerende Rum
Støttet af William Demant Fonden og Statens Kunstfond
Line up:
- Lars Greve