Vildt, eksplosivt og energisk! DR Big Band og trommeslageren Stefan Pasborg maner forårets urkræfter frem i suiten ’Ritual Dances’, skabt over Stravinskijs ikoniske ’Sacre du printemps’ og udsendt på et album, som har blæst både dansk og udenlandsk presse bagover. Dirigent: Miho Hazama.
”Det lyder som noget Jimi Hendrix kunne have skrevet for stort ensemble!”. Sådan skrev et toneangivende jazzmagasin i New York, da den danske trommeslager og komponist Stefan Pasborgs ’Ritual Dances’ ramte det amerikanske marked i foråret 2022.
Det intense storværk for udvidet bigband, som Pasborg har skabt over Igor Stravinskijs balletmusik til ’Le sacre du printemps’ og ‘Ildfuglen’, har taget både dansk og international presse med storm. Politiken gav fem hjerter med ordene ”mørkt, massivt og energisk”, mens GAFFA skrev om ”saft og kraft”, og amerikanske Best of Jazz om ”et galaktisk, bombastisk album.”
Denne af...

Denne aften i Studie 2 kan du opleve ’Ritual Dances’ for fuld udblæsning med DR Big Band, Stefan Pasborg selv ved slagtøjet og en række stærke gæstemusikere fra den succesfulde indspilning: Fredrik Lundin (sax), Goran Kajfes (tp) og Ståle Storløkken (org).
I spidsen for koncerten er DR Big Bands chefdirigent Miho Hazama, som med sin baggrund i både jazz og klassisk kompositionsmusik er den helt rigtige til at realisere de stærke rytmer og klangfarver i ’Ritual Dances’ sammen med de godt 25 musikere på scenen.
Rødder i dansen
Selvom Stefan Pasborg har dyrket slagtøjet og rytmerne hele sit liv, har han også rødder i dansens verden. Som søn af en kongelig balletdanser voksede han op tæt på teatrets skrå brædder, og han var kun fire år, da han blev ramt af ’Sacre du printemps’:
”Jeg kan huske præcis, hvor jeg stod på Gamle Scene, og jeg husker tydeligt, at jeg fik gåsehud. Så på en måde startede mit arbejde med denne her musik allerede, da jeg var en lille dreng,” fortæller Stefan Pasborg.
Oplev energien i ’Ritual Dances’ på egen krop, når DR Big Band og Pasborg selv blænder op for det ambitiøse værk i DR Koncerthuset. Koncerten er en del af Vinter Jazz 2023....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.