Du inviteres hermed til ilinx fælleskoncert!
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Venue: Xenon, 4. etage
Døre: 20.00
Show: 21.00
Entré: 140 kr. / Studerende: 70 kr.
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
De tre medlemmer Anna Maehl, Saltmother og LM Madsen præsenterer deres solistiske praksis side om side med nye ilinx-kompositioner fra det kommende album. En aften, hvor grænserne mellem individ og fællesskab skiftevis optegnes og udviskes.
Aftenen forløber som 3 sets, hvori Anna Maehl, Saltmother, LM Madsen og ilinx materiale blandes, og spilles med et band der er samlet til lejligheden. Det intime koncert-rum, der kendetegner ilinx, oversættes til en besætning bestående af trommer, bas, klarinet, tværfløjte, blokfløjte og guitar. De solistiske kompositioner bliver fælles ejendom og forenes med ilinx’ kompositioner til e...
Du inviteres hermed til ilinx fælleskoncert!
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
Venue: Xenon, 4. etage
Døre: 20.00
Show: 21.00
Entré: 140 kr. / Studerende: 70 kr.
●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○●○
De tre medlemmer Anna Maehl, Saltmother og LM Madsen præsenterer deres solistiske praksis side om side med nye ilinx-kompositioner fra det kommende album. En aften, hvor grænserne mellem individ og fællesskab skiftevis optegnes og udviskes.
Aftenen forløber som 3 sets, hvori Anna Maehl, Saltmother, LM Madsen og ilinx materiale blandes, og spilles med et band der er samlet til lejligheden. Det intime koncert-rum, der kendetegner ilinx, oversættes til en besætning bestående af trommer, bas, klarinet, tværfløjte, blokfløjte og guitar. De solistiske kompositioner bliver fælles ejendom og forenes med ilinx’ kompositioner til en aften med fintfølende vokale eksperimenter, hjertesorgs-viser, veninde-art-pop, folkloriske besværgelser, og rastløs r&b.
Selvom besætningen udvides og de solistiske kompositioner inddrages, bliver det stadig en aften i stemmens navn. Fælles for de tre medlemmers solistiske projekter er nemlig, at stemmen er i fokus. På denne aften får man mulighed for at se hvordan de tre individers udtryk smelter sammen i det fælles hjertebarn ‘ilinx’.
ILINX
Med stemmen som historiefortæller såvel som primært kropsligt materiale udforsker ilinx stemmens potentiale til at skabe og pleje menneskelige forbindelser. I ilinx smelter de tre medlemmers individuelle historier sammen til en egensindig ny fortælling, der forener middelalderlig tonalitet, minimalistiske korværker, avantgarde stemme eksperimenter og dekonstrueret R&B. Musikken er ligeså futuristisk som den er traditionel, som “bimlende talebeskeder, der er rejst fra middelalderen og fra fremtiden. På én gang” (Seismograf). ilinx udgav deres debut album Memory i 2020 og arbejder nu på opfølgeren.
ANNA MAEHL - Som ung spillede Anna Maehl accordion i folkemusikorkestre og sang Joni Mitchell ved klaveret. I dag starter hendes inderlige og længselsfulde sange som memoer af klaver- og vokal improvisationer, som i Ableton omformes til folk-inspirerede popsange med charmerende DIY-produktioner. Efter udgivelsen af førstesinglen “Youth Song” har Anna Maehl blandt andet konkurreret i den belgiske konkurrence De Nieuwe Lichting og spillet på Uhørt. Man kan forvente mere musik fra Anna Maehl meget snart!
LM MADSEN - Bag LM Madsen er komponist og sanger Laura Marie Madsen. I 2022 udgav hun EP’en ‘intimacy issues’ under navnet Swell. En samling sange om heartbreak, revengelooks og at falde for en bad boy (igen), der går helt tæt på. Den fintfølende forening af kammermusik og r&b fik Laura spillet på P6 og udenlandsk radio og nævnt i Gaffa som “en at holde øje med”. Nu er hun i gang med sit rastløse debut album under navnet LM Madsen. Med en unik sans for detalje og Lauras stærke egensindige fraseringssprog tages lytteren gennem alt fra minimalistiske korværker, stener rock og klapperemser til R&B.
SALTMOTHER- Efter at have udgivet artpop EP’en Heavy In Baby Blue i efteråret 2022, har sanger og komponist Amanda Appels soloprojekt nu taget en drejning hen imod det mere akustiske, dunkle lydbillede. Med inspiration fra folkeviser, religiøs musik og internettets multiverse virkelighed skriver hun funktionssange til det moderne menneske, båret af Appels dramatiske vokal og sans for farverigt akkordsprog....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.