Snorre Kirk European Quartet
Moderne klassisk jazz. Det lyder umiddelbart som en selvmodsigelse. Men denne antagelse aflives med aftenens koncert, hvor tradition og fortid føres op til nutiden i form af forfriskende musikalsk udvikling. Det er Snorre Kirk garant for som kapelmester, trommeslager og komponist i denne kvartet.
Han har i løbet af kort tid gjort gruppen til en af de mest efterspurgte i både ind- og udland. Det hænger utvivlsomt sammen med ensemblets repertoire, hvor nærvær, spilleglæde og ikke mindst swing er i højsædet. Og ikke at forglemme – dets medlemmer ud over Snorre Kirk. Det drejer sig om to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af musikere plukket fra den engelske jazzscene, som i disse år gennemlever en opblomstring.
Giacomo Smith er på sin saxofon en af de mest toneangivende og stilskabende musikere i det britiske jazzmiljø, både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty´s. Desuden er han involv...