Den DMA-prisvindende vokaltrio Necromancy er et radikalt møde mellem komponisterne og musikerne Lars Bech Pilgaard, Anders Vestergaard og Marcela Lucatelli. Med trommer, guitar, effekter og ekstrem-vokal skaber de en tunnel mellem vestlige og afro-brasilianske dødsperspektiver i en groovy rutsjebane af noise, gotik og horror. Sangene synges på portugisisk og yoruba-sproget, karakteristisk for santeria-ritualerne i blandt andet Nigeria, Brasilien og Cuba.
Til hvert sats hyldes der en bestemt afro-brasiliansk “gud/inde” gennem deres forskellige klanglige træk. Marcela Lucatellis stærkt varierede og kropslige vokale stil leder lytteren igennem hæse trylleformularer, selvopfundne besværgelser og skizofrene udbrud fra hele følelsesregistret. Det hele med afsæt i Pilgaard og Vestergaards omfavnende lydbillede og trance-inducerende stemninger. Polyrytmik og santería-sang i samklang med støjrock og freejazz med subtil hooligan-attitude.
SVIN har ek...

SVIN har eksisteret som band siden 2008, og fra debuten i 2011 har de gjort et stort indtryk på den nationale såvel som internationale scene. De fejrer friheden i musikken og hylder uafhængighed, kærlighed og den grænseløse mangfoldighed i kunsten.
SVINs nyeste og syvende album “Introducing SVIN” udvider trioens bricolage-æstetik ved at tilføje en højere grad af elektroniske elementer i produktionen. Det giver en robotisk, futuristisk følelse af menneske og maskine, sammenflettet i et både manuelt styret og tekno-mekanisk musikalsk multivers. De cyborgske jazz rock-vibes cirkulerer i en musikalsk virkelighed, hvor naturlige og digitale domæner i ét væk skifter rolle og betydning. Albummet blev kåret til Årets Eksperimenterende Udgivelse ved DMA Jazz i december 2023....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.