Det bliver en massiv og fuldstændig unik oplevelse, når Aar & Dag stiller op til Vinterjazz med et 33 personer stort orkester og fylder Xenon til bristepunktet med hypnotiske, frie motiver. Det sker i forbindelse med udgivelsen af kassettebåndet A MAJOR CELEBRATION.
Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Andreas Pallisgaard og Mads Forsby udgør kernen af det ambitiøse musikerkollektiv og pladeselskab Aar & Dag, som siden 2017 har sat nye standarder for ny musik i Danmark. Gennem eksperimenterende koncertformater, nye udgivelsesformer, hjemmebyggede instrumenter og ukonventionelle partiturer udforsker de krydsfeltet mellem komposition og improvisation og konstruerer nye musikalske sprog. På tværs af Aar & Dags diskografi er det de cykliske motiver og de åbne musikalske landskaber, der tegner den røde tråd.
Som gruppe og kollektiv har Aar & Dag eksperimenteret med spontan komposition, hvor store ensembler improviserer på en rygrad af tonesystemer, log...
Det bliver en massiv og fuldstændig unik oplevelse, når Aar & Dag stiller op til Vinterjazz med et 33 personer stort orkester og fylder Xenon til bristepunktet med hypnotiske, frie motiver. Det sker i forbindelse med udgivelsen af kassettebåndet A MAJOR CELEBRATION.
Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Andreas Pallisgaard og Mads Forsby udgør kernen af det ambitiøse musikerkollektiv og pladeselskab Aar & Dag, som siden 2017 har sat nye standarder for ny musik i Danmark. Gennem eksperimenterende koncertformater, nye udgivelsesformer, hjemmebyggede instrumenter og ukonventionelle partiturer udforsker de krydsfeltet mellem komposition og improvisation og konstruerer nye musikalske sprog. På tværs af Aar & Dags diskografi er det de cykliske motiver og de åbne musikalske landskaber, der tegner den røde tråd.
Som gruppe og kollektiv har Aar & Dag eksperimenteret med spontan komposition, hvor store ensembler improviserer på en rygrad af tonesystemer, logikker, mekanismer og forskellige regelsæt. Dette har resulteret i adskillige koncerter gennem årene med forskellige musikere og koncepter og har blandt andet udmøntet sig i udgivelsen Tifold af fri form og fælles motiv, som udkom i 2019.
Startskudet til denne koncert blev til i Bådehuset den 1. juli 2023, hvor 30 instruktionskort med tids- og toneangivelser udgjorde det åbne partitur, som blev opført over tre koncerter af 33 musikere. Optagelserne af de tre koncerter er blevet lagt sammen til én 45 minutters komposition, som nu udgives på kassettebåndet A MAJOR CELEBRATION.
Forbered dig på at miste tidsfornemmelsen, når Aar & Dag fylder Xenon med hypnotiske, cykliske motiver, og A MAJOR CELEBRATION opføres i sin endelige form til en helt særlig releasekoncert med +33 medvirkende musikere.
Koncerten er en del af Vinterjazz og arrangeres af HUSET og Final Descent....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.