Palæ Bar
Ny Adelgade 5, 1104 København K
Se på kort

Et stamværthus med klasse, charme og en snert af folkelighed, her i den eksklusive ende af København ved Kongens Nytorv. Palæ Bar besøges af kunstnere, journalister, sportsstjerner og andre kreative sjæle, som er nået over de vilde tyvere, ind i de etablerede tredivere, og som regel længere endnu. Desuden er store dele af de københavnske dagblades kulturredaktioner gennem tiden blevet redigeret fra dette lokale. Palæ Bar er ikke bare et af Københavns klassiske værtshuse, det er også det perfekte sted at spise en hurtig frokost. Fra klokken 11 står fade med højt belagt smørrebrød klar i køkkenet, og der er høflig selvbetjening blandt æggemdder, skinkesalat og roastbeef. Ejeren Peter Fredsholt arrangerer søndage med musik og lyrik, hvor landets ypperste udøvere indenfor jazz og lyrik folder sig ud. Han uddeler også Palæ´s Jazz Pris, som hvert år giver 25.000 kroner til en musiker, som har fortjent det.