Kom nemt og billigt rundt i jazzbyen med en 12-timers Eventbillet til bus, tog og metro


DOT – Din Offentlige Transport tilbyder i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival en Eventbillet, der giver ubegrænset rejse i 12 timer. Det betyder, at du kan komme ud og hjem på samme billet, skifte frit mellem bus, tog og metro undervejs, og rejse nemt og billigt mellem din bopæl og de flere end 100 venues på årets festival. Eventbilletter kan købes fra den 28. juni.

Lille eventbillet
Billetten dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).
Gyldighed: 12 timer
Pris: 33 kr.

Stor eventbillet
Billetten dækker hele Hovedstadsområdet (zone 1-99).
Gyldighed: 12 timer
Pris: 66 kr.

Bemærk: To børn under 12 år kan rejse gratis sammen med en betalende voksen.

Eventbilletten kan købes under hele festivalen i DOT Billetter app (kræver download af appen). Der er mulighed for at købe billetten i forsalg – og ”her og nu” køb er også understøttet. Man vælger selv starttidspunkt på billetten og herefter gælder billetten i 12 timer.

Køb billet på Eventbillet.dk fra den 28. juni.

Kontakt DOT Kundeservice
Tlf.: +45 7015 7000

Dine fordele med eventbillet

– Din Eventbillet gælder i 12 timer, så du både kan komme ud og hjem på samme billet.

– Du kan rejse ubegrænset i de 12 timer, din Eventbillet gælder. Det vil sige, at du fx kan stige på og af bus, tog og metro lige så mange gange, du vil. Det er praktisk, hvis den enkelte event foregår flere steder i byen.

– Du kan gratis tage to børn under 12 år med på din Eventbillet.

– Du får din Eventbillet leveret i DOT Billetter-appen (kræver download)

– Du vælger selv starttidspunkt på billetten, som efter køb gælder i 12 timer. Der er mulighed for at købe billetten i forsalg – og ”her og nu” køb er også understøttet.

Den 45. udgave af Copenhagen Jazz Festival finder sted på flere end 100 spillesteder fra den 5. til 14. juli. Se programmet her på Jazz.dk.