OnsdagsJazz: Asger Nissen & Marius Zeeberg med Tivoli Orkestret




På samtlige onsdage i Tivoli fra maj-august kan du nyde skarpe, danske jazzprofiler i mødet med Tivoli Orkestret under ledelse af kapelmester Peter Jensen. Marius Zeeberg og Asger Nissen er to unge toneangivende saxofonister. De har de seneste år hver især etableret sig internationalt, og er begge for nylig flyttet hjem til København. Her fandt de hurtigt hinanden i et stærkt musikalsk venskab.
Et gennemgående fællestræk i deres spil er den udefrakommende inspiration, et lyrisk moderne tonesprog samt en fremadskuende tilgang til jazzmusikken i dag. De ser frem til at gæste Orangeriet med et friskt, ungt og festligt program.

Line up:
  • Asger Nissen
  • Marius Zeeberg
  • Peter Jensen

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival