Over fem fredage kan man i sommersolen høre etablerede navne og unge talenter i et sublimt udbud fra jazzens stilarter! Nyd en kold drik og kom i jazzsommerstemning på havnekajen foran Diamanten.
En amerikansk legende med to af de unge løver og den erfarne musiker
Bluesmusikken er en uudtømmelig inspirationskilde for jazzen, og ved denne koncert kan du høre blues med én af USA’s store jazzlegender, Jerry Bergonzi. Her sammen med de danske jazzprofiler Carl Winther og Rune Fog-Nielsen, samt den garvede trommeslager og professor Anders Mogensen. Som Bergonzi sagde første gang de spillede sammen: “It was love at first chord”. Sammen har de turneret verden over, og deres mange år “on the road” har skabt et intuitivt samspil imellem de fire musikere.
Den nu 76-årige Bergonzi startede sin karriere i 1968, hvor han spillede med trommeslageren Roy Haynes. Bergonzi har siden 1990 været professor på New England Conservatory, som regnes f...
Over fem fredage kan man i sommersolen høre etablerede navne og unge talenter i et sublimt udbud fra jazzens stilarter! Nyd en kold drik og kom i jazzsommerstemning på havnekajen foran Diamanten.
En amerikansk legende med to af de unge løver og den erfarne musiker
Bluesmusikken er en uudtømmelig inspirationskilde for jazzen, og ved denne koncert kan du høre blues med én af USA’s store jazzlegender, Jerry Bergonzi. Her sammen med de danske jazzprofiler Carl Winther og Rune Fog-Nielsen, samt den garvede trommeslager og professor Anders Mogensen. Som Bergonzi sagde første gang de spillede sammen: “It was love at first chord”. Sammen har de turneret verden over, og deres mange år “on the road” har skabt et intuitivt samspil imellem de fire musikere.
Den nu 76-årige Bergonzi startede sin karriere i 1968, hvor han spillede med trommeslageren Roy Haynes. Bergonzi har siden 1990 været professor på New England Conservatory, som regnes for et af de bedste konservatorier i USA.
Pianist Carl Winther har, med en komponist og trompetist som far, altid haft musikken tæt på livet. Han er uddannet både inden for den klassiske musik og jazzen, og lader sig inspirere af alverdens stilarter – særligt har han en forkærlighed for latin- og afrikanske rytmer.
Rune Fog-Nilsen har trods sin unge alder (f. 1997) allerede sat et imponerende fodaftryk på jazzscenen med sit store talent og sin energiske lyd, og er allerede blevet en eftertragtet kontrabassist.
Mindst lige så eftertragtet er trommeslager Anders Mogensen, og det har han været i mange år, både nationalt og internationalt. Han er professor ved flere af de danske musikkonservatorier, og så er han ophavsmand til musikgruppen When Granny Sleeps.
Oplev jazz på kajen hver fredag fra midt juni til midt juli
I eftermiddagssolen foran Den Sorte Diamant er der kl. 16-18 (bemærk: kl. 17-19 d. 4. juli!) fra d. 13. juni t.o.m. d. 11. juli fredagsbar med livemusik.
Caféens pop-up-bar serverer vin, fadøl, kolde drikke, snacks, småretter og sommerstemning!
Foran Den Sorte Diamant har man med musik i ørerne første parket til at opleve sommerens karakteristiske københavnerliv i havnekanalen.
OBS: Siddepladser er først til mølle....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.