Kirkeyoga & Electronica




I forbindelse med Copenhagen Jazzfestival byder Brorsons Kirke indenfor til en times KirkeYoga og levende musik i det smukke kirkerum. Ifør dig løst og behageligt tøj, tag yogamåtten under armen eller brug kirkens yogamåtter og vær med.
Der bliver guidet i klassiske yogaøvelser, små flowserier med fri bevægelse, meditation og afspænding med musikken som klangfuld følgesvend hele vejen igennem. Søren Gemmers improvisationer er et originalt bud på en musik i nuet, der forener det ambiente, elektroniske og jazzede.
Det kræver ingen særlige forudsætninger eller niveau at deltage. Bemærk, at der vil være begrænsede pladser.
Billet 50 kr. via link her på siden eller brorsons.dk
Start: 17.00 / Døre: 16.30. Dørene lukkes kl. 16.55

Line up:
  • Søren Gemmer: flygel & electronica
  • Ida Fredericia: yogainstruktør

Lignende koncerter i Copenhagen Jazz Festival