Jakob Kullberg Ensemble - Like Breath of Air through Trees



Dørsalg


Jakob Kullberg er internationalt anerkendt for sine fremførelser af moderne cellokoncerter og var i
2022 nomineret til Nordens vigtigste pris, Nordisk Råds Musikpris. Han er en af de mest aktive og
stilistisk bredtfavnende danske instrumentalister og er kendt for sine dybt personlige musikalske
fortolkninger.

Kullberg fik med sin sangdebut umiddelbar opmærksomhed for den prisbelønnede
albumudgivelse, Country (2021). Med sin uskolede sangstemme er han frontfigur for Jakob Kullberg
Ensemble, en gruppe med baggrund i jazz, indie, fri improvisation og moderne klassisk, og hans
tværstilistiske kompositioner kan karakteriseres som drømmende kunstmusik indeholdt i en
eksperimenterende sangform. Med sin vifte af forskellige udtryk i ét samlet autentisk hele udgør
musikken sin egen genre, en slags postgenre.

Line up:
  • Jakob Kullberg, vokal og cello
  • Henriette Sennenvaldt, vokal
  • Anders Filipsen, keys
  • Peter Tinning, guitar og effekter
  • Mariusz Prasniewski, kontrabas
  • Bjørn Heebøll, trommer