Kira Skov indtager Koncertsalen til Vinterjazz 2022 med sit anmelderroste nye album ’Spirit Tree’. Det er særligt sange fra dette album, som vil kunne opleves live, når Kira Skov og hendes band går på scenen i DR Koncerthuset.
Det bliver et glædeligt gensyn med Kira Skov, når hun besøger Koncertsalen til Vinterjazz 2022. Kira Skov gæstede sidst DR Koncerthuset til årets jazzfestival, hvor publikum kunne opleve hendes anmelderroste fortolkninger af Billie Holiday i Koncertsalen.
Når Kira Skov besøger Vinterjazz og Koncertsalen er det med hendes nye anmelderroste album ’Spirit Tree’ og gæstevokalisterne Teitur, M. Rexen, Mette Lindberg, Marie Fisker og Stine Grøn. Da Corona ramte hele verden og sendte os alle i lockdown og isolation, følte Kira Skov trang til at række ud med sin musik til musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendt eller beundret, for sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid på trod...
Kira Skov indtager Koncertsalen til Vinterjazz 2022 med sit anmelderroste nye album ’Spirit Tree’. Det er særligt sange fra dette album, som vil kunne opleves live, når Kira Skov og hendes band går på scenen i DR Koncerthuset.
Det bliver et glædeligt gensyn med Kira Skov, når hun besøger Koncertsalen til Vinterjazz 2022. Kira Skov gæstede sidst DR Koncerthuset til årets jazzfestival, hvor publikum kunne opleve hendes anmelderroste fortolkninger af Billie Holiday i Koncertsalen.
Når Kira Skov besøger Vinterjazz og Koncertsalen er det med hendes nye anmelderroste album ’Spirit Tree’ og gæstevokalisterne Teitur, M. Rexen, Mette Lindberg, Marie Fisker og Stine Grøn. Da Corona ramte hele verden og sendte os alle i lockdown og isolation, følte Kira Skov trang til at række ud med sin musik til musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendt eller beundret, for sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid på trods af lang distance.
På forunderlig vis lykkedes det ambitiøse forehavende. Alle ville gerne være med, og resultatet foreligger nu i form af et opløftende og varieret album ’Spirit Tree’ med bidrag fra sangere og musikere som Jenny Wilson, Mark Lanegan, Bonnie Prince Billy, Teitur, John Parish, Bill Callahan, Lionel Liminana samt danske Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn og Steen Jørgensen.
Begejstrede anmeldere har taget godt imod ’Spirit Tree’-albummet, der udkom d. 14. maj 2021:
”…en voldsomt inspirerende undersøgelse af duetkunstens muligheder. Skabt inden for rammerne af Kira Skovs unikke dansk-americana, duvende i stilfærdig smertensvals med et topklasseband…. skal nok få udlandet til at spidse ører. ❤❤❤❤❤ Politiken
……fantastisk givende og funklende højdepunkter på et skumringssmukt album, der er præget af et imponerende kvalitativt niveau over alle 14 numre. “Spirit Tree” er således endnu en stærk gren på det velvoksne træ, der gror og blomster med Kira Skov for hver udgivelse hun deler med verden, og “Spirit Tree” er en af den slags Skov ture, der kalder på en gentagelse. ***** Side 33
…..et fremragende album med 14 nye, originale sange og kompositioner af egen avl og nogle helt åbenlyst eminente samarbejder med udenlandske sangere….og danske dittoer…Selv bliver jeg ramt af en trang til at lytte igen og igen og igen, mere intenst – til smerten, vemodet og de glimt af lys og håb, som også findes. ***** Gaffa
Om Kira Skov
Kira Skov er sanger, sangskriver og komponist. Hun brød igennem som frontfigur for gruppen Kira & The Kindred Spirit, men har siden markeret sig med en række prisvindende projekter herunder den succesfulde hyldest til Billie Holiday “Memories of Days Gone By”, Kira Skov/Peter Peter “Persona”, Kira Skov/Marie Fisker “The Cabin Project”, Kira Skov & Maria Faust “In The Beginning” samt flere soloudgivelser med stjerneproduceren John Parish. Hun har bl.a. også samarbejdet med internationale navne som Tricky og Bonnie Prince Billy....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.