De fire bands til Jazzkonkurrencen 2022 er fundet og er nu klar til at skyde konkurrencen i gang. Deltagerne vil gennem tre koncerter spille om muligheden for at vinde 10.000 kr. til et selvvalgt projekt, samt få værdifuld liveerfaring og feedback fra en række professionelle musikere og aktører.
De fire udvalgte bands, der skal deltage i dette års Jazzkonkurrence er Tigeroak, David Millmann Group, Baryl og Woodhouse.
Fra Aalborg til København
Af tre omgange skal orkestrene på scenen og forsøge at spille sig videre i Jazzkonkurrencen. Første runde af konkurrencen bliver præsenteret d. 25. februar på Huset i Hasserisgade i Aalborg, hvor alle fire bands vil spille foran både publikum og en jury. Herefter går tre bands videre til Kolding, hvor anden runde finder sted d. 10. marts. Ligeledes vil der her blive valgt ét band fra, så der til sidste står to finalister tilbage.
Finale på Jazzhus Montmartre
De to ...

De to finalister vil få del i et skræddersyet forløb, som bl.a byder på muligheden for at indspille nyt materiale, lave videoshoots, få én-til-én coaching samt at få landsdækkende mediedækning ved interviews hos bl.a. P8 Jazz.
Til finalen d. 7. maj på Jazzhus Montmartre i København vil vinderen af Jazzkonkurrencen blive kåret, og løber dermed af sted med 10.000 kr. til et selvvalgt projekt, samt muligheden for at spille på nogle af landets jazzfestivaler. De to første runder af Jazzkonkurrencen er offentligt tilgængelige og med fri entré.
De fire udvalgte bands:
TIGEROAK
Den danske neo-soul/jazz-duo Tigeroak består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt undergrundsjazz, hiphop og neo-soul, som blandet med nordiske indflydelser bidrager til deres nuancerede lydpalette. Ved at kombinere traditionelle jazz-træk med elektroniske hip hop-grooves og figurative tekster, sigter Tigeroak mod at skabe et rum, hvor alle kan nyde musik med et improvisatorisk og eksperimentelt fokus.
Anna Prinds - vokal, Laurits Steen Møberg - elektronik, guitar, Martine Bak Toldam - keys, Jakob Marker - trommer
DAVID MIILMANN GROUP
David Miilmann Group er et ungt sprudlende jazzband, der spiller frisk, varieret og livsbekræftende jazzmusik. Den 22-årige guitarist, David Miilmann, agerer som katalysator i musikken med sin syngende slideguitar som samlingspunkt. De unge musikere har sammen skabt et distinktivt lydbillede, hvor slideguitaren er grundstenen for de forskellige genrer bandet bevæger sig igennem i alt fra soul til brasiliansk jazz. Stærke grooves, catchy melodier og et bredt dynamisk spektrum er også kendetegn for bandets musik.
David Miilmann - guitar, Buster Isitt - guitar, Elias HP - bas, Svend Feldbæk Winther - klaver, Theiss Nemborg - trommer
BARYL
Baryl er nordisk legende Jazz, der får din morgenkaffe til at vibrere i takt til musikken. Den nye kvartet består af 4 rytmiske studerende fra konservatoriet i Aarhus. De spiller originale kompositioner af bandets vibrafonist, Viktoria Søndergaard. Musikken er skrevet med fokus på at udfordre og lege med lytterens forventninger til jazzmusik. Baryl giver dig i venlige og legende melodier, enkle og skæve rytmer, din hverdags pulserende liv, et øjebliks ro og eftertænksomhed.
Lukas Loeb - bas, Ludvig Søndergaard - trommer, Simone Agnete Karnil Bernskov - saxofon, Viktoria Søndergaard - vibrafon
WOODHOUSE
Woodhouse er ung, original, moderne groove jazz komponeret af Christoffer Skovhus. Musikken har sine rødder I funk, jazz, neo soul og hip hop og er fyldt med energi, beskidte grooves, sved og sjov. Bandet giver en frisk og farverig lyd til den moderne jazzscene og efterlader lytteren med gode vibes. Musikken er inspireret af navne som Snarky Puppy, Brian Blade & The Fellowship Band, Ari Hoenig, Bill Stewart og Seamus Blake.
Christoffer Skovhus - trommer, Thomas Occhionero - saxofon, Jakob Nissen - keys, Jakob Jakobsen - bas
...
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.