Baryl
”Hva´ fanden sker der? Det hele vælter! Jeg drømmer mig tilbage til dengang, hvor vi
legede i marken”, siger den prisbelønnede vibrafonist og komponist Viktoria Holde
Søndergaard, der står bag den unge jazzkvartet Baryl.
Siden deres debut i 2021 har barylerne markeret sig på den danske jazzscene med
frygtløs og legende originalmusik. På en indfølende, dynamisk og universel måde, tager
de stilling til deres samtid. Musikalsk undersøger de kontrasten mellem stramme
kompositioner og helt frie kollektive improvisationer og forholder sig fordomsfrit til alle
genrer.
Baryl udgav deres debutalbum ”Allerede mandag?” i 2021 og blev ugens album på
P8-jazz. De vandt i foråret 2022 ”Jazzkonkurrencen” og har spillet udsolgte koncerter
under Vinterjazz 2023. Politiken skrev: "Om ikke mange år kan barylerne ende med at
blive en af landets mest efterspurgte grupper. De er i hvert fal...
Line up:
- Viktoria Søndergaard (Vibrafon og komposition)
- Johan Jep (Saxofon)
- Lukas Loeb (Kontrabas)
- Ludvig Søndergaard (Trommer)
- Lasse Damsgaard (Saxofon)