Koncerten er afsluttet

BØN - et audiovisuelt korværk



Dørsalg

BØN er et nykomponeret audiovisuelt vokalt værk for fire klassiske sangere og vokale samples, skabt af Anna Brønsted (Our Broken Garden).
I takt med at tempoet i vores verden konstant øges, ser vi gennem de senere år et eksplosivt voksende fænomen på internettet: ASMR (autonomous sensory meridian response) - Hviskende lavmælt stemmeføring medieres gennem youtube-videoer og bruges af tusindvis af mennesker som hjælp til psykologisk beroligelse via hørelsen, til at slappe af eller falde i søvn.
Vokalværket BØN tager afsæt i dette fænomen. Ved at fremmane og forstørre stemmens mikro-lyde i et immersivt lydlandskab skabes en sonisk sfære af vokalt nærvær, som lytteren kan lade sig omslutte af. Lydene kombineres med en langsomt fremadskridende billedside, og værket ønsker på den måde at tilbyde publikum et roligt alternativ til den hurtighed der dominerer vores kultur.

Line up:
  • Sopran: Katinka Fogh Vindelev
  • Mezzosopran: Nina Smidth-Brewer
  • Tenor: Mathias Monrad Møller
  • Bas: Martin Møller Vildbrand
  • Lyd: Simon Mariegaard
  • Visuel afvikler: Nina Franziska Christiansen
  • Tekst: Edith Södergran
  • Musik og billede: Anna Brønsted

Lignende koncerter i Vinterjazz 2024