Deltag i en gratis korworkshop med den legendariske skotske vokalist og performer Maggie Nicols i fri improvisation og co-creating.
RMC, Klub Primi og Vinterjazz giver alle sangere og sangglade interesserede mulighed for at deltage i en workshop med den legendariske skotske vokalist og performer Maggie Nicols i fri improvisation og co-creating.
Workshoppen finder sted på RMC fra kl. 10:30-17:30 mandag d. 19 februar under Vinterjazz, og dagen efter har alle deltagere mulighed for at deltage i en stort anlagt koncert på Klub Primi, hvor flere kor mødes og synger sammen under ledelse af Maggie Nicols.
Om workshoppen
Workshoppen er tiltænkt alle sangere og instrumentalister, ja sågar skuespillere, der er glade eller endda bange for at synge. Maggies sangteknikker, og ikke mindst hendes kærlighedsfulde, frie og totalt uforudsigelige autenticitet kan åbne enhver op for glæden ved at synge sammen, uanset hvor knudret stemmebån...
Deltag i en gratis korworkshop med den legendariske skotske vokalist og performer Maggie Nicols i fri improvisation og co-creating.
RMC, Klub Primi og Vinterjazz giver alle sangere og sangglade interesserede mulighed for at deltage i en workshop med den legendariske skotske vokalist og performer Maggie Nicols i fri improvisation og co-creating.
Workshoppen finder sted på RMC fra kl. 10:30-17:30 mandag d. 19 februar under Vinterjazz, og dagen efter har alle deltagere mulighed for at deltage i en stort anlagt koncert på Klub Primi, hvor flere kor mødes og synger sammen under ledelse af Maggie Nicols.
Om workshoppen
Workshoppen er tiltænkt alle sangere og instrumentalister, ja sågar skuespillere, der er glade eller endda bange for at synge. Maggies sangteknikker, og ikke mindst hendes kærlighedsfulde, frie og totalt uforudsigelige autenticitet kan åbne enhver op for glæden ved at synge sammen, uanset hvor knudret stemmebåndet nu engang skulle være. Maggie besidder en sjælden evne for både at performe, synge, stepdanse og undervise samtidig.
Der er stærkt fokus på sang- og stemmeteknikker, men akustiske instrumenter (messing, rør, strenge) er velkomne. Intet udstyr!
Der er ubegrænsede pladser på workshoppen, men tilmelding foregår via RMCs hjemmeside af hensyn til forplejning og lokalestørrelse.
Om Maggie Nicols
Maggie Nicols blev som frit improviserede vokalist medlem af Londons legendariske Spontaneous Music Ensemble i 1968. Derefter blev hun aktiv som arrangør af stemmeworkshops, og involverede sig dybt i lokalt forankret eksperimentelt teater. Senere sluttede hun sig til gruppen Centipede, ledet af den britiske pianist og komponist Keith Tippets, og i 1977 dannede hun sammen med musikeren og komponisten Lindsay Cooper den berømte improvisationsgruppe Feminist Improvising Group.
Få år efter startede hun en performance-gruppe for kvinder, Contradictions, som beskæftigede sig med improvisation og andre former for performance i en række forskellige medier, herunder musik og dans. I årenes løb har Nicols samarbejdet med andre kvindegrupper, såsom Changing Women Theatre Group, og skrevet musik til en tv-serie i den bedste sendetid, Women in Sport.
I dag arbejder hun fortsat med musik og teater, enten i samarbejde med en række kunstnere (Irene Schweitzer, Joelle Leandre, Ken Hyder, Caroline Kraabel) eller solo....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.