I samarbejde med den lokale promotorgruppe Final Descent blænder ALICE op for en aften med traditionel koreansk musik i elektroniske, eksperimenterende klangfarver. Oplev HAEPAARY, som vækker oprindelige ritualer til live med en hypnotisk kombination af dyb bas, mystiske vokaler og eksperimenterende beats, og Meejah, der udforsker forbindelser mellem koreansk filosofi og nordisk melankoli. Koncerten er en del af Vinterjazz 2025.
HAEPAARY
Den sydkoreanske duo 해파리 HAEPAARY, bestående af instrumentalist og producer Hyewon og vokalist Minhee, skaber et strålende og æterisk lydunivers, hvor oprindelig koreansk musiktradition møder moderne elektroniske genrer som rave, trance og ambient. Med udgangspunkt i de kongelige ritualmelodier fra Joseon-dynastiet, der traditionelt kun er blevet opført af mænd, vandrer HAEPAARY i musikalske grænsebrydningslandskaber hvor den traditionelle musik vækkes til live med en hypnotisk kombination af dyb bas, mystiske vokaler og e...
I samarbejde med den lokale promotorgruppe Final Descent blænder ALICE op for en aften med traditionel koreansk musik i elektroniske, eksperimenterende klangfarver. Oplev HAEPAARY, som vækker oprindelige ritualer til live med en hypnotisk kombination af dyb bas, mystiske vokaler og eksperimenterende beats, og Meejah, der udforsker forbindelser mellem koreansk filosofi og nordisk melankoli. Koncerten er en del af Vinterjazz 2025.
HAEPAARY
Den sydkoreanske duo 해파리 HAEPAARY, bestående af instrumentalist og producer Hyewon og vokalist Minhee, skaber et strålende og æterisk lydunivers, hvor oprindelig koreansk musiktradition møder moderne elektroniske genrer som rave, trance og ambient. Med udgangspunkt i de kongelige ritualmelodier fra Joseon-dynastiet, der traditionelt kun er blevet opført af mænd, vandrer HAEPAARY i musikalske grænsebrydningslandskaber hvor den traditionelle musik vækkes til live med en hypnotisk kombination af dyb bas, mystiske vokaler og eksperimenterende beats. HAEPAARY gav en forførende koncert på Roskilde Festival 2024, så vi glæder os til de indtager vores koncertsal.
Meejah
Med deres debutalbum “Queen of Spring” udforsker den dansk-koreanske gruppe Meejah forbindelser mellem koreansk filosofi og nordisk melankoli. De kombinerer bl.a. post-rock, gritty triphop, shoegaze og koreansk pansori og skaber en musikalsk oplevelse, der er på én gang kraftfuld og intim. I 2024 optog Meejah en eksklusiv live-session i KEXP-studiet i Seattle, og i 2023 turnerede de i Sydkorea, hvor de høstede rosende ord fra blandt andre The Korea Times. Herhjemme var de nomineret til den prestigefyldte Steppeulven pris i kategorien “Årets håb” i 2022. Live byder Meejah på en unik og intens blanding af østasiatisk tradition og nordisk tone, formidlet gennem alt fra tibetanske syngeskåle til skurrende guitarflader og eksperimenterende lydlandskaber.
Koncerten er en del af Vinterjazz 2025 – en landsdækkende festival som finder sted fra 30. januar-28. Februar. Mere info via www.jazz.dk....
Læs mere
Skjul den fulde beskrivelse.