Novo Cais & Marcela Ferreira (BR)
Den brasilianske trio Novo Cais er gået sammen med sangerinden Marcela Ferreira om at hylde en af landets største musikalske koryfæer: Maria Bethânia.
Novo Cais er en gruppe, som kender deres rødder, og hylder de musikalske frontløbere, de står på skuldrene af. De har tidligere lavet en særlig koncert til ære for legenden Vinicius de Moraes og senest lavede de en udsolgt hyldestkoncert til den store Caetano Veloso i Union under dette års Copenhagen Jazz Festival. Nu har de kastet kærligheden på Velosos søster Maria Bethânia, som i et halvt århundrede har været den vigtigste kvindestemme på den progressive brasilianske musikscene. Hun har udgivet over 50 plader, og siden sin debut i teenageårene har hun arbejdet sammen med stjerner som Tom Zé, Gal Costa, Gilberto Gil og selvfølgelig broderen Caetano Veloso.
Novo Cais står ikke alene i deres beundring af Maria Bethânia. Med sig på scenen har de den brasilianske sangerinde Marcela Ferreira. So...