ELJO




I grænselandet mellem det akustiske og elektroniske skaber ELJO et lydunivers med
elementer fra både moderne nordisk jazz og minimalistisk elektronisk musik. I dette møde præsenteres lytteren for et stemningsbillede af stilistisk klarhed, svævende
eftertænksomhed og en opbyggende overfladespænding mellem repetition og
fremdrift. Med Elias Lykkeskov og Johannes Bohn på henholdsvis keys og trommer, er ELJO en
unik koncertoplevelse, hvor alle elementer – både elektroniske og akustiske – spilles live på scenen. Duoen er på vej med deres debutalbum, som udgives på pladeselskabet Blikflak i foråret 2025.

Lignende koncerter i Vinterjazz