Christoffer O´Donoghue Sextet



Dørsalg

Christoffer O’Donoghue har gennem mange år fordybet sig i trompetens klang og dens muligheder for at bøje og forme lyden, så den kan rumme både skrøbelighed og styrke. Med sin sextet præsenterer han et musikalsk univers, der bevæger sig i jazzens mørkere afkroge, hvor melankoli, ensomhed og sårbarhed mødes i et udtryk præget af nordisk eftertænksomhed og lyrisk nerve. Musikken trækker tydelige tråde til kunstnere som Ambrose Akinmusire og Tomasz Stanko, men lader sig i lige så høj grad inspirere af andre genrer og de musikere, han spiller sammen med. Den rå energi og kompromisløse ærlighed fra danske navne som Afskum og Demersal, som han har delt scene med, giver musikken et mere eksperimenterende og følelsesladet udtryk, hvor jazzens poetiske ro møder den alternative scenes intensitet.

Line up:
  • Christoffer O´Donoghue (Trompet)
  • Bertram Kvist (Saxofon)
  • Johannes Mogensen (Guitar)
  • Asger Brink (Klaver)
  • Rasmus Hartvig (Bass)
  • Mads Tornemark (Trommer)

Lignende koncerter i Vinterjazz