Fejl41
Fejl41 er et musikalsk makkerskab med Helena Ljunggren (vokal, ukulele), Helle Nerup (guitar og kor) og Vivi Runge (bas) med udgangspunkt i Helenas underfundige sange. Det musikalske udtryk er stilsikre melodiske ørehængere, som trækker tråde fra svenske viser (Cornelis Wreeswijk, Lisa Ekdahl), iblandet lun, dansk humor. Til koncerten spiller jazzpianist Michael Vogelius med på keys.
Fejl41 spiller lun og humoristisk feel-good musik, som kærligt, ublu og spiddende trækker naboens pinligheder frem i lyset. Helena Ljunggrens tekster, som balancerer mellem humor og alvor, både kærtegner og langer ud efter kvinder og mænd, med et præcist blik for vores svagheder.
Du får bl.a. at vide:
- Hvad Anne opdager på sin kærestes mobil
- Hvorfor Solvej stadig er vred, selvom Leif har slået toiletbrættet ned
- Og hvorfor Dan og Dortes båd aldrig kommer ud at sejle
Helena Ljunggren udgav i 2022 et album med jazzmusikerne Mad...
Line up:
- Helena Ljunggren: vokal, ukulele
- Vivi Runge: bas
- Michael Vogelius: keyboard
- Helle Nerup: guitar, kor